Jeg er helt vild med at læse. Der findes ikke noget bedre end at kunne forsvinde ind i et andet univers og fordybe sig helt i en spændende historie. Mit problem er, at jeg aldrig kan beslutte mig for, hvilken bog jeg skal tage med på ferie eller weekendtur. 

Med e-bøger er dette problem løst for mig. Jeg kan enten vælge lidt forskelligt ud, inde jeg tager af sted, eller jeg kan vælge bøger, mens jeg er på farten – smart ikke? På den måde kan jeg hurtigt opbygge et lille hjemmebibliotek lige ved hånden. 

Jeg downloader e-bøger direkte ned på min iPad, så jeg har bøgerne derpå. Man kan hente dem, så man kan læse offline. Jeg behøver altså ikke bekymre mig om at skulle bruge net, mens jeg er på ferie. Har du en Kindle, kan du også downloade e-bøger derpå. 

På Politiken Books kan du let hente e-bøger til din iPad, Tablet eller Kindle. Her er et stort udvalg af e-bøger, så du kan sikkert finde noget, du kan lide at læse. Det er let at søge rundt på genre, forfatter osv. Så hvis du som mig godt kan lide at læse krimier, så kan du nemt søge dig frem til det. 

Ved du ikke helt, hvad du har lyst til at læse, er det let at danne sig et overblik, da hjemmesiden har inddelt e-bøgerne efter temaer og genrer. Du kan også gå ind og læse mere om e-bøgerne, inden du beslutter dig for, hvilken du gerne vil læse. 

Jeg kan godt lide at følge med i, hvad der udkommer af ny litteratur, og det er rigtig let at holde sig opdateret på Politiken Books. Jeg har f.eks. lige læst “Den rødhårede kvinde” af Orhan Pamuk, som var rigtig god. 

Jeg kan på det varmeste anbefale at gå i gang med e-bøgerne. Det er utrolig let, og du har altid et stort udvalg af e-bøger lige ved hånden. Er du i gang med at læse en stor og tung bog, som er besværlig at have med rundt, eller som er tung at ligge med i sengen? Så kan du med fordel finde den som e-bog. Så skal du kun pakke din iPad, Tablet eller Kindle, og den er jo ikke så tung. 

Rigtig god læselyst!